Formål og værdier
I Allerød Gospel Choir har vi det formål, at ville dele glæde over at synge gospel sammen og der igennem dygtiggøre hver enkelt korsanger og koret som en helhed. Flerstemmighed, rytmik, bevægelse, tekstudtale, dynamik, stemmetræning, opvarmning og solopartier er midler til at opnå denne udvikling.
I Allerød Gospel Choir er det et formål, at utrænede, såvel som trænede, sangere kan deltage.
Det er vigtigt at sangene berører os, så vi engageret og medlevende kan formidle gospelsangenes kristne budskab med livsglæde og ægthed til tilhørerne ved koncerter og andre arrangementer.
I Allerød Gospel Choir finder vi det også vigtigt, at tilhørerne ikke kun underholdes, men inddrages via fællessange, bevægelse, digte og fortællinger.
Koret har til formål at skabe et rum for et godt socialt fællesskab, tryghed til at turde synge igennem, komme med idéer og virke som et sted, hvor man kan være sig selv og få fornyet energi til hverdagen.
Koret har også til formål at være non-profit.