Lederen

Allerød
Gospel Choir er et amatørkor og er derfor ikke altid helt perfekt. Vi forventer selvfølgelig
en vis seriøsitet ved øvelserne, men samtidigt skal det ske på en hyggelig og
afslappet måde, så glæden ved at
synge får lov til at komme til udtryk.
Repertoiret
består primært af engelsksprogede sange og spænder fra traditionel til nyere gospel.
Nodekendskab er ikke en forudsætning, men vi ser gerne at du har mere end én tone i livet og formår at gøre brug af disse på de rigtige tidspunkter. Koret bliver ledet af én korleder og suppleret med fast pianist.
Hver korøvelse varer ca. 2 timer og består af en grundig opvarmning med efterfølgende indstudering af de forskellige stemmer. De fleste numre er arrangeret med enten 3 eller 4 stemmer (sopran, alt, tenor og bas).